Livsmods kommende arrangement er fredag den 6. september 2024 k. 12-14 ER AFLYST
Oplægsholder aflyser af ‘personlige årsager’
Hillerød Hospital, Konferencecenter, Indgang 50B, Dyrehavevej 29, Hillerød (også indgang fra Helsevej). Der er parkeringsmuligheder på flere sider af bygningerne, men kom helst i god tid.
Baggrund
Som opfølgning på en bred vifte af tematimer om ’mistrivsel, forebyggelse og indsats’, får vi denne gang større fokus på en vinkel, der favner fagpersonens tilgange til emnet ’mistrivsel’. Det vil sige at der er rigtigt mange elementer, niveauer og forståelser af samt holdninger til mistrivsel, som fylder en hel del i fagpersoners daglige virke på B & U området.
Oplægsholder
Livsmod får besøg af psykolog Camilla Bruun, der blandt andet er specialiseret i mindfulnessbaseret terapi. Hun har egen praksis i København. Hun arbejder specielt med skam, stress, depression og angst samt traumer relateret til barndom og relationer.
Psykolog Camilla Bruun har desuden en bredt favnende baggrund, hvor hun tidligere har arbejdet i et rehabiliteringscenter, i en rådgivning for selvmordstruede, i socialpsykiatrien og i en lægepraksis.
Tematimer
Oplægget vil tilgå emnet ’mistrivsel’ ud fra en overordnet vinkel med fokus på mindfulness, medfølelse, skam og relationelle traumer. Oplægget sætter ord på de glemte og gemte følelser, herunder de smertefulde følelser, der altid vil dukke op i livet på forskellige tidspunkter. Camilla Bruun vil i timerne beskrive et sprog, som kan være med til at bane vejen for en ny forståelse og værdsættelse i det løbende arbejde med udsatte børn, unge og familier. Hun har desuden publiceret bogen ’Hel dine følelser – med mindfulness og medfølelse’ på Skriveforlaget, 2021.
Kommende temadage
FREDAG 20. september 2024 kl. 12-14: Pressede unge i en stresset verden v/ psykolog Maja Vain Gilbert, UngTerapi. Tematimerne vil foregå i Hillerød. Du kan tilmelde dig HER.
FREDAG 25. oktober 2024 kl. 12-14:
Sammen på sporet v/ specialkonsulent Sofie Rask Eriksen. Tematimerne vil foregå i Farum. Indbydelsen kommer ud inden længe.
Du kan altid få den fulde oversigt over kommende temadage og datoer i Nyhedsbrevene (se hjemmesiden).
Oprettelse & Hjemmeside
Husk at blive oprettet i Livsmod før tilmelding. Oprettede får nyhedsbreve og indbydelser samt meget andet på hjemmesiden, f.eks. ’Faglig Hjælp’ – til dig som fagperson. Oprettelse: send en mail til info@livsmod.net og få adgang med brugernavn. Husk også at få dine relevante kollegaer oprettet i Livsmod.
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Tovholder på Livsmod