Livsmods arrangement var fredag den 20. september 2024 k. 12-14 – Hillerød Hospital, Konferencecenter

Dagens oplæg … se længere nede.

Oplægsholder

Livsmod får besøg af en psykolog, der til daglig har fingeren på pulsen i de unges kultur og adfærd, blandt andet som behandler og samtalepartner i UngTerapi. Dagens oplægsholder er stifter af UngTerapi og autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert. Hun udgav sidste år bogen ’Pust ud! Guide til unge i en stresset verden’ og er i august 2024 aktuel med en opfølgende bog med titlen I bedste mening, der handler om unges mistrivsel og de voksnes rolle.

Tematimer

Der har længe været fokus på, at børn og unge blandt andet lever i en præstationskultur, hvor kun det perfekte ofte er godt nok. Mange unge synes, at de altid skal være den bedste udgave af sig selv på alle livets områder for at blive anerkendt af sig og værdsat som menneske af andre. Denne perfekthedskultur spiller i dagligdagen tæt sammen med børn og unges digitale kultur, hvor præstation, perfektion og det unikke individ fylder både skærm, liv og dagligdag.

Tematimerne ser på de forskellige afledte effekter, som den moderne kultur har på de unges trivsel og mentale velvære. Præstationskulturen har både indflydelse på, hvordan unge tænker fremtid med job og studie, og på steder, man ikke havde regnet med det, som f.eks. i venskabsrelationer, i forhold til udseendet og på følelseslivet.

Fagpersoner bør derfor i samtaler med unge i mistrivsel have en nuanceret forståelse af, hvordan perfektheds- og præstationskulturen påvirker de unges liv som en drivende kraft bag meget mistrivsel. Maja Vain Gilbert vil i timerne komme ind på, at mange aspekter hænger sammen, herunder perspektiver på de strukturer, voksne reproducerer som nogle af rødderne til mistrivslen. Der vil således også være således fokus på den nyeste viden om kulturen, historikken bag og måder, hvorpå den påvirker ungdomslivet i praksis samt hvordan fagpersonen kan integrere det i samtalerne med de unge.

Dagens oplæg

Du kan se dagens flotte oplæg HER.

Kommende temadage

FREDAG 25. oktober 2024 kl. 12-14:

Se mere og tilmeld dig HER.

Du kan altid få den fulde oversigt over kommende temadage og datoer i Nyhedsbrevene (se hjemmesiden).

Oprettelse & Hjemmeside

Husk at blive oprettet i Livsmod før tilmelding. Oprettede får nyhedsbreve og indbydelser samt meget andet på hjemmesiden, f.eks. ’Faglig Hjælp’ – til dig som fagperson. Oprettelse: send en mail til info@livsmod.net og få adgang med brugernavn. Husk også at få dine relevante kollegaer oprettet i Livsmod.

Med venlig hilsen

Gert Jessen

Tovholder på Livsmod