Livsmods arrangement afholdets fredag den 7. maj 2021 kl. 12-14 – Oplæg med henvisninger, se nederst.

Hillerød Hospital, Konferencesalen Konferencecenter, Indgang 50B, plan 2. Dyrehavevej 29, Hillerød. Der er parkeringsmuligheder på flere sider af bygningerne, men kom helst i god tid.

Oplægsholdere

Livsmod havde besøg af antropolog, ph.d. Katrine Schepelern Johansen, leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, og psykolog Jonathan Led Larsen, der er i gang med et ph.d.-projekt om unge med psykoselidelse og brug af cannabis. Oplægget suppleres af cand.scient.soc. Susanne Pihl Hansen, konsulent i Pihl Inklusive og tovholder på UngeAlliancen, der har til formål at skabe opmærksomhed og handling i forhold til børn og unge med en dobbeltdiagnose. Se mere om UngeAlliancen, finansieret af Helsefonden, her. Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser er en del af Region Hovedstadens Psykiatri, og bidrager til at mennesker med en dobbeltdiagnose (samtidig forekomst af psykisk lidelse og problematisk rusmiddelbrug) får den bedst mulige hjælp. Centret er placeret på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Se mere om centret her.

Tematimerne

Ofte kan mere end én diagnose være en udfordring for indsats og behandling – der kan være tale om flere diagnoser eller en diagnose kombineret med alkohol- eller stofmisbrug. Det er ikke sjældent, at mennesker med psykiske / psykiatriske lidelser også er belastet af varierende former for misbrug. Tematimerne vil fortælle om, hvad vi ved om unge og dobbeltdiagnoser, herunder eksempelvis om omfang, anbefalinger i forhold til indsatser, behov for et tæt, tværsektorielt samarbejde og et særligt unge perspektiv. Oplægsholderne vil også fortælle om de foreløbige resultater fra det nævnte ph.d.-projekt, f.eks. hvilken forståelsesmæssig ramme der er brug for i arbejdet med dobbeltdiagnoser.

Kommende og afholdte temadage

Du kan altid få den fulde oversigt over kommende temadage og datoer i Nyhedsbrevene. Oplæg finder du som altid på hjemmesiden under ’Temadage’.

Oplæg fra dagen

Du kan se dagens oplæg HER.

 

Med venlig hilsen

Gert Jessen

Tovholder på Livsmod