Livsmods arrangement afholdtes
Fredag den 3. november 2023 kl. 12-14
Hillerød Hospital, Konferencesalen, Indgang 50B, plan 2. Dyrehavevej 29, Hillerød. Også indgang fra Helsevej – Der er P-pladser på flere sider af bygningerne, men kom helst i god tid.
Du kan se oplægget fra dagen længere nede under ‘Oplæg’.
Oplægsholdere
Livsmod havde besøg af psykolog Stine Hastrup og teamleder og psykolog Anne Charlotte Larsen fra Center for Mental Sundhed i København. Centret har blandt andet til opgave at fremme mental sundhed, trivsel og livskvalitet ved at give hjælp og støtte til bedre psykisk trivsel og ved at udvikle ny viden om mental sundhed og trivsel. Center for Mental Sundhed er forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og ledes til dagligt af en centerchef og en klinikleder.
Se meget mere om centret HER.
Tematimer om stress, angst og depression
Tre sindstilstande eller diagnoser, der ofte nævnes i sammenhæng, er stress, angst og depression. Livsmod har tidligere flere gange præsenteret de tre områder på temadage hver for sig og under forskellige overskrifter. Vi har denne gang fået mulighed for at sætte alle tre på programmet set under samme vinkel med stor hjælp fra Center for Mental Sundhed. Forebyggelse og indsatser i forhold til børn og unges mistrivsel og stress vil være timernes fokuspunkt, herunder naturligvis gode svar på de to centrale spørgsmål: Hvad ved vi & hvad gør vi?
Oplæg
Du kan se dagesn oplæg HER.
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Tovholder på Livsmod