Livsmods arrangement om KIT onsdag den 8. maj 2024 kl. 13-15 ER AFLYST OG FLYTTES TIL 2025
Hillerød Hospital, Konferencecenter, Indgang 50B, Dyrehavevej 29, Hillerød (også indgang fra Helsevej). Der er parkeringsmuligheder på flere sider af bygningerne, men kom helst i god tid.
Oplægsholdere
Livsmod får denne eftermiddag besøg af de to KIT-konsulenter Peter Nielsen og Dorte Huld, som begge er en del af Koordineret Indsats på Tværs, der er organiseret under Hovedstadens Psykiatri, BUC, Enhed for Udvikling af Tværsektorielt Samarbejde.
Oplægget er et led i Livsmods fokus på behandlingskæder og tværprofessionelt samarbejde.
Tematimerne
Koordineret Indsats på Tværs (KIT) sætter rammen for en praksis, hvor kommuner og BUC arbejder tæt og smidigt sammen, når børn og unge med psykiske vanskeligheder har brug for en indsats fra både kommune og psykiatri.
KIT understøtter udrednings- og behandlingsforløb, hvor familien er tryg og får rettidig og relevant hjælp. Det er en samarbejdsmodel mellem fagpersoner, der skaber fremdrift og kontinuitet omkring udveksling af relevant information om barnet/den unge – i egen organisation, mellem sektorer og med involvering af familien.
Et struktureret flow af informations er med til at sikre, at de involverede fagpersoner kan handle koordineret, samtidigt og helhedsorienteret. Dermed er der gode forudsætninger for at kunne vurdere og iværksætte rettidig og relevant støtte fra starten til afslutningen af et forløb.
Se mere om KIT og samarbejdsmodellen HER.
Oprettelse & Hjemmeside
Husk at blive oprettet i Livsmod før tilmelding. Oprettede får nyhedsbreve og indbydelser samt meget andet på hjemmesiden, f.eks. ’Faglig Hjælp’ – til dig som fagperson. Oprettelse: send en mail til info@livsmod.net og få adgang med brugernavn. Husk også at få dine relevante kollegaer oprettet i Livsmod.
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Tovholder på Livsmod