Mind My Mind – mestring & træning. FLYTTET TIL 9. november 2020 kl. 14-16. Stedet er

Hillerød Hospital, Konferencesalen, Indgang 50B, plan 2. Dyrehavevej 29, Hillerød.
Der er P-pladser på flere sider af bygningerne, men kom helst i god tid.

 

BEMÆRK – TEMATIMER FLYTTET FRA 6.11 TIL 9.11!

Af årsag, som Livsmod ikke har haft nogen indflydelse på, er tematimerne flyttet fra fredag den 6.11 kl. 12-14 til mandag den 9.11 kl. 14-16. Derfor kommer indbydelsen nu ud igen til alle. Der er nu fyldt op.

For at kunne overholde Sundhedsstyrelsens vejledning om Covid-19, er der til disse tematimer begrænsning på deltagerantal. Tilmelding som vanligt (se under Tilmelding) – alle deltagere vil modtage mail om deltagelse (husk korrekt e-mail). Tilmelding lukker så snart deltagerantal når det tilladte antal.

Tematimerne

Livsmod får besøg af Psykiatrifonden, der på denne temadag vil præsentere ’Mind My Mind’ – tidlig indsats og hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder.

Mind My Mind

Mind My Mind er er et udviklings- og forskningsprojekt, som undersøger effekten af Mind My Mind-træning sammenlignet med udvalgte kommuners tilbud til børn og unge (6-16 år) med tegn på adfærdsvanskeligheder, depression og angst.

Mind My Mind-træning er et individuelt forløb, hvor deltagerne træner metoder til at mestre de nævnte udfordringer og vanskeligheder.

Forældre til børn og unge med adfærdsvanskeligheder træner f.eks. metoder til at mindske konflikter og øge det positive samvær med deres barn.

Mind My Mind er baseret på kendte psykologiske metoder, der har vist god effekt hos børn og unge. Metoderne er samlet i ét sammenhængende træningsprogram.

Se mere om Mind My Mind her.

Oplægsholder

Projektchef Birthe Houe vil præsentere programmets indhold og forløb samt fortælle om, hvordan kommuner og fagpersoner kan benytte Mind My Mind i forebyggelse og indsats.

Deltagere

Deltagere er de kommunale og regionale teams af f.eks. behandlere, rådgivere, psykologer, sundhedsplejersker, hospitals- og sundhedspersonale samt lærere og pædagoger.

Kommende temadage

Du kan altid få overblik over kommende temadage og datoer i Nyhedsbrevene (se hjemmesiden).

Oplæg

Du kan se dagens oplæg her.

Oprettelse & hjemmeside

Husk at blive oprettet i Livsmod før tilmelding. Som oprettet får I nyhedsbreve, indbydelser til temadage og adgang til oplæg og meget andet på hjemmesiden, se f.eks. under menupunktet ’Faglig Hjælp’ – til dig som fagperson. Oprettelse: mail til info@livsmod.net og få adgang med brugernavn. Husk også at få dine kollegaer oprettet i Livsmod.

Livsmods hjemmeside www.livsmod.net er omdrejningspunkt for netværkssamarbejdet. Hvis I har ændringer i e-mail eller kontaktdata, så lad os det vide hurtigst muligt. Det sikrer blandt andet også, at hospitalspersonale hurtigt og enkelt kan finde den rette kontaktperson i kommunerne.

Husk: Alle oplæg kommer på Livsmods hjemmeside. Senest er oplæg og andet materiale fra 4. september om Autisme & Autismeuddannelse lagt op under temadagen og mere under ‘Faglig hjælp’.

Med venlig hilsen

Gert Jessen

Tovholder på Livsmod

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

Når du besøger et websted, kan det gemme eller hente oplysninger i din browser, mest i form af cookies. Kontroller dine personlige cookie-tjenester her.


Cookie formålsbeskrivelse: Anvendes til at tjekke om brugerens browser understøtter cookies.

Afvis alle tjenester
Accepter alle tjenester