Livsmods arrangement afholdtes
Fredag den 31. marts 2021 kl. 12-14, Hillerød Hospital, Konferencesalen, Indgang 50B, plan 2, Dyrehavevej 29, Hillerød.
Oplæg fra dagen: se det HER.
Oplægsholder
Vi er meget glade for igen at få besøg af professor Anne Thorup, der er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og klinisk professor ved Københavns Universitet. Anne Thorup er desuden forskningsleder på Forskningscenter for Familiebaserede Interventioner og på projekterne The Danish High Risk and Resilience Study og ‘Via Family – et interventionsstudie’, som dagens oplæg også vil komme ind på.
Tematimerne
Mange børn og unge, som er opvokset med forældre med alvorlig psykisk sygdom, oplever selv at få psykiske problemer på et tidspunkt. Denne gruppes problemstillinger bliver ofte undervurderet eller overset i psykiatriske, kommunale og skolemæssige sammenhænge. Nogle af børnene viser allerede i barndommen og i den tidlige pubertet varierende tegn på psykiske problemer som angst, autisme og psykoselignende symptomer eller opleve forsinkelser i udviklingen eller de har kognitive vanskeligheder som opmærksomhed- og hukommelsesbesvær. Der er i dag ikke noget specialiseret tilbud til disse familier, som har mange udækkede behov og ofte mangler overskud til at opsøge relevant hjælp i et ukoordineret system.
’Via Family’ studiet afprøvede om det var hjælpsomt for disse familier at have adgang til en tidlig, forebyggende, tværsektoriel og integreret intervention med udgangspunkt i hele familien og barnets behov og udvikling. De første resultater peger på at det er relevant at gentage den i en større skala. Et tværfagligt team vil tilbyde familierne en grundpakke bestående af: en kontaktperson, psykoedukation for hele familien med specifik viden om den psykisk syge forældres tilstand, børnegrupper og forældretræning.
Oprettelse & Hjemmeside
Husk at blive oprettet i Livsmod før tilmelding. Oprettede får nyhedsbreve og indbydelser samt meget andet på hjemmesiden, f.eks. ’Faglig Hjælp’ – til dig som fagperson. Oprettelse: mail til info@livsmod.net og få adgang med brugernavn. Husk også at få dine relevante kollegaer oprettet i Livsmod.
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Tovholder på Livsmod