Livsmods arrangement afholdtes fredag den 27.8.2021 kl. 12-14 på Hillerød Hospital.
Oplæg og materialer … se længere nede.
Tema – skolefravær
For få år siden lå skoleelevers fravær på 5,3 procent, og nu er det lige knapt 6 %. Mere alarmerende er det dog, at andelen af børn og unge med over 10 % fravær er steget fra 13 til 14,7 %. Stort set alle, der i dag arbejder med børn og unge, er blevet klar over at fravær og herunder længere tids fravær har fået stigende opmærksomhed i de senere år. På denne baggrund er Livsmod glad for at kunne præsentere Back2School fra Aarhus Universitet. Det særlige ved Back2School er en systematisk og omfattende tilgang til den bekymrende skolefravær. Tilgangen begynder med en psykologisk udredningssamtale, hvor både elev og forældre deltager. Samtalen følges op af anden dataopsamling og caseformulering, der danner en fælles forståelsesramme for den videre indsats. Du finder meget mere om Back2School her – f.eks. baggrund, indhold, artikler, konference i november.
Oplægsholder
Livsmod får besøg af psykolog & Ph.D. Daniel Bach Johnsen, der har arbejdet med udviklingen og evalueringen af Back2School, er ledende psykolog & faglig chef i Konfront.
Oplæg og materialer fra temadagen
- Dagens oplæg: Se her.
- Handleplan til håndtering af skolefravær: Se her.
- Caseformulering (eksempel): Se her.
- Caseformulering (skabelon): Se her.
- Kontakt: har I spørgsmål eller ønsker rådgivning på området, så kan I gerne kontakte Daniel Bach på telefon 2889 5323 eller mail dj@konfront.io
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Tovholder på Livsmod