Hillerød Hospital, Konferencesalen Konferencecenter, Indgang 50B, plan 2. Dyrehavevej 29, Hillerød.

Tema

Eftermiddagens tema faldt indenfor et bredt og udfordrende område, der f.eks. dækker retardering, handicap, hjerneskade og multiple psykiatriske diagnoser samt de implikationer, det kan have for de enkelte børn og unges liv og livskvalitet. Timerne favner formidling om viden, vurdering, udredning, behandling, redskaber og eksempler fra behandling af børn og unge.

Oplægsholder

Livsmod får besøg af børne- og ungdomspsykiater Anne Overgaard Pedersen, der er tilknyttet Behandlingsskolerne, der en stor special- og dagbehandlingsskole med mange forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov. Organisationen tilbyder STU, dagbehandlingsskoler og døgn- og aktivitetstilbud. Desuden har Behandlingsskolerne egen sundhedsfaglig enhed med udredning og psykiatrisk ambulatorium.

Tematimer om angst hos børn og unge

Mange af Behandlingsskolernes elever er tilknyttet det Psykiatriske Ambulatorium og en stor del af disse bliver behandlet af skolernes børne- og ungdomspsykiatere, der har løbende samarbejde med hospitalsvæsnet og Region Hovedstadens psykiatri. Hver enkelt elevs behandling vurderes ved en konsultation med en børne- og ungdomspsykiater og / eller en sygeplejerske, hvor både elev, forældre, kontaktpædagog eller -lærer samt behandlingsansvarlig psykolog deltager. I enheden for udredning er der tilknyttet psykologer med erfaring i børne- og ungdomspsykiatri og erfarne børne-og ungdomspsykiatere. De udreder bl.a. for autismespektrumforstyrrelse, ADHD/ADD, adfærdsforstyrrelse, angst, OCD, depression, Tourettes Syndrom, kognitive forstyrrelser, sprogforstyrrelser, personlighedsfunktion, spiseforstyrrelser og emotionelle vanskeligheder. Anne Overgaard vil i oplægget desuden komme ind på angst, tristhed og de berørte børn og unges livskvalitet.

Se oplæg fra dagen her.

BEMÆRK: I oplæget er der bagerst henvisninger og links. F.eks. til den gratis manual: Autisme, angst og skolevægring – en praksismanual, som kan fås hos Behandlingsskolerne.