Temadag om børn, unge og angstlidelser – 9. november 2015 kl. 13-16

Indbydelse til Tematimer:

Børn, unge og angstlidelser

 

Tid & Sted

Livsmods kommende tematimer finder sted i Allerød mandag 9. november kl. 13-16.

Stedet er Kirkehavegård, sal 2, Kirkehaven 16, Allerød – lige overfor Lillerød Kirke.

Oplægsholdere

Livsmod får besøg af to psykologer fra Center for Angst på Københavns Universitet, nemlig Marie Tolstrup og Nicoline Normann. Begge er en del af Copenhagen Child Anxiety Project (CCAP), der er et behandlings- og forskningsprojekt om angsttilstande hos børn. De har ligeledes sammen et angstpsykologisk virke i Angstspecialisterne.

Tematimerne

Eftermiddagens tema er den nyeste viden indenfor angstområdet og herunder nye metoder og tendenser indenfor indsats og behandling i forhold til angst. Denne eftermiddag følger op på de tidligere arrangementer i Livsmod om børn, unge og angst.

Angst er den hyppigste psykiske lidelse blandt børn og unge. Mellem 5 og 10 % af alle børn ville få en angstdiagnose, hvis de blev undersøgt. Mere end hver tiende af de danske skoleelever mellem 12 og 14 år lider af angst eller depression.

Så selvom lettere angst forekommer hos de fleste børn i løbet af deres udvikling, er sværere angst ofte vedvarende, og angsten hæmmer barnets liv og udvikling. Tematimerne vil formidle den nyeste praktiske viden på området børn, unge og angst og præsentere nye og anvendelige metoder, der kan anvendes indenfor indsats og behandling i forhold til børn og unges angst.

Der vil naturligvis være mulighed for at drøfte opdagelse af angstlidelser, håndtering og indsats- og behandlingsmuligheder overfor disse børn og unge.

Deltagerne vil få inspiration til eget arbejde og forståelse for disse grupper og deres behov.

 

Deltagere & Tilmelding

Deltagere er de kommunale teams af behandlere, rådgivere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og fagpersoner fra hospitalsregi.

Vi opfordrer som altid til, at kommunerne koordinerer relevante gruppe, som efterfølgende vil kunne samarbejde og udveksle erfaringer internt og eksternt i hver kommune.

Der er plads til ca. 60 deltagere.

Tilmelding til 9. november: Tilmeld dig med navn og e-mail her senest onsdag den 4. november.

Bemærk: Arrangementet er gratis for deltagere fra Allerød, Gribskov, Fredensborg, Frederikssund, Helsingør, Halsnæs, Hillerød, Hørsholm og Hospitaler. Alle andre opkræves et gebyr på 300 kroner mod udlevering af kvittering for deltagelse.

 

Kommende tematimer

I livsmod har vi følgende tamatimer på vej:

14. oktober: Spiseforstyrrelser, selvskader og rehabiliterende indsats med koordinator Anne-Mette Diedrichsen og psykolog Simone Knudsen, begge fra Askovhus. Der er stadig et par ledige pladser – tilmeld dig her.

21. oktober 2015: En aften om trivsel, skoleliv og ADHD – med Jenny Bohr. I Gribskov Kultursal, kl. 17-21. Tilmelding: nordsjaelland@adhd.dk eller sms 52 99 29 02. Aftenen er arrangeret af ADHD Nordsjælland.

December 2015: Børn og unges robusthed og modstandskraft v/ Per Schultz Jørgensen. Dette arrangement finder sted i december 2015 på Hillerød Hospital. Indbydelse kommer ud ultimo oktober.

I 2016 har Livsmod i til den første halvdel af året planlagt tematimer om

• Neuroaffektiv udviklingspsykologi

• Selvskader

• Selvmordsadfærd

• Behandlingskæder …

Mere om det i kommende Nyhedsbreve og indbydelser.

 

 

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

Når du besøger et websted, kan det gemme eller hente oplysninger i din browser, mest i form af cookies. Kontroller dine personlige cookie-tjenester her.


Cookie formålsbeskrivelse: Anvendes til at tjekke om brugerens browser understøtter cookies.

Afvis alle tjenester
Accepter alle tjenester